mandag den 7. maj 2012

Anmeldelse: Sophie Dahls Køkken Året Rundt (Gads Forlag)

Jeg er også så heldig, at jeg er blevet tester for Gads Forlag, som har sendt mig Sophie Dahls nye kogebog "Køkken Året Rundt".
Jeg har også hendes første kogebog "Frydefulde Fristelser", som jeg er ret glad for.
Denne bog skuffer mig på en måde, men samtidig er jeg ret begejstret!
Det gode ved hendes første bog var, at den indeholdte meget tekst; spændende historier om Sophies liv som Plus Size-model og små historier til hver ret og dens opståen.

Denne bog er også fyldt med meget tekst, men det er ligesom det er for meget. For mig virker det lidt "påtaget", for flere af historierne er altså lidt platte og overflødige.
Samtidig er jeg ret begejstret for bogen.
Layoutet er simpelthen så flot og bogen har lidt sån en "hippie-stemning".
Masser af smukke og detaljerede billeder i dæmpede farver giver den gode stemning og personlighed til bogen. Små detaljer som kvaliteten af papiret er en fornøjelse, for det er lidt groft og bevarer længe duften af "ny bog" og tryksværte. Det kan jeg godt li:)


Indelingen af bogen er god og overskuelig; den er inddelt efter de 4 årstider og så har hvert årstid en afsnit om morgenmad, frokost, aftensmad og desserter.

Sophie Dahl spiser ikke ret meget kød, så der er en del opskrifter med fisk, æg og fjerkræ, men også rigtig mange med linser og grøntsager. Alt sammen rimeligt nemt at gå til og uden at kræve det stpre køkkenudstyr.
Nogle af de ting hun fx. spiser til morgenmad kunne jeg ikke klemme ned på den tid af dagen, men jeg synes også det er en charme ved Sophie Dahl: hun er simpelthen noget af det mad-gladeste:)
Denne kogebog er en af dem, som jeg kan finde på at tage med i seng, for den kan "læses" og ikke bare kigges pga. den megen tekst og mange ekstra billeder. Den slags kogebøger holder jeg nu engang ret meget af.

Jeg vil give Sophie Dahls "Køkken året rundt" 4 store stjerne ud af 6 mulige.
Skærer man noget af den overfløde tekst fra er det en rigtig god kogebog, men det fylder altså lidt for meget i dene udgave.

Ingen kommentarer: