mandag den 18. januar 2010

Vegetar-deller...

For at prøve noget nyt til madpakken hapsede jeg en opskrift fra Den grønne Pige på vege-deller og de smager faktisk ret godt- og ret meget af hvidløg:)
Sammen med brød, grønt og lidt dressing smager der super godt og erstatter fint kødet..

Vegetar-deller(6 stk.)
40 g hasselnødder
1 rødløg
2 store fed hvidløg
60 g røde linser
50 g hvedemel
20 g havregryn
godt med friske krydderurter, hakkede(persille og purløg brugte jeg)
cayennepeber, salt, peber, oregano og revet muskatnød.

Kog linserne i rigeligt vand i 16-20 min.
Lad dem dryppe af i en si.
Rist hasselnødder på en tør pande til de får lidt farve.
Kom dem i en foodprocessor og giv dem et par omgange(ikke for meget)
Skær rødløget i kvarte og pil hvidløgsfedene. Kom dem i blenderen og giv det et par gange.
Tilsæt linser, mel, havregryn, krydderurter og godt med krydderier.
Kør et par omgange til en sammenhængende dej.
Form 6 små deller og kom dem på en bageplade med bagepapir.
Bages 15-20 min ved 200 grader.


Dagens aftensmad: kyllingebøf i hjemmelavet bolle med masser af tzatiki. Uhm....

5 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Øj hvor ser de gode ud! Og fin detalje med hvidløget - så får kollegerne også glæde af det i morgen ;-)

MissMuffin sagde ...

Jeg lugter næsten altid af hvidløg, så det vil ikke være noget nyt:)Min tzatiki brænder oss altid lidt på tungen, så jeg er en stinkbombe, haha..

Madame sagde ...

Uhm, din opskrift på vegetardeller lyder bare rigtig dejlige - den bliver straks printet ud :-)

MissMuffin sagde ...

De er også super gode Madame:)

Hanne K's verden sagde ...

Jeg er alt for dårlig til at forsøge mig med vegetarmad. Men de ser nu ret spændende ud de deller.