lørdag den 7. februar 2009

Den lækreste brownie

Uhm...
Kagen blev til en dejlig kraftig Brownie, med det her vejr synes jeg lige det er hvad der er brug for. Kagen skal først spises imorgen, men har lige prøvesmagt et lille stykke sammen med et glas koldt mælk, den er så lækker!
Ingredienslisten er ikke lang og den er hurtigt at lave..

250 g smør
200 g ren chokolade
4 æg
250 g sukker
150 g hvedemel
3 spsk cacao
200 g hakkede nødder(jeg har brugt 100 g mandler og 100 g valnødder)

Smelt smørret og chokoladen sammen over lav varme. Afkøl.
Pisk æg og sukker godt sammen. Vend forsigtigt mel, cacao og nødder deri.
Vend forsigtigt den afkølede chokolademasse deri.
Hældes i en bageform ca 20x30 og bag 35 min ved 175 grader.

Lige nu står et brød til hævning og vokser sig stort, det bliver smidt i ovnen når jeg synes det er blevet stort nok.
Kristian sover, han fik det dårligt efter at have spist morgenmad, og da vi var i Kvickly X efter lidt at bage var han helt bleg. Lader ham sove, så må vi se hvordan han har det når han vågner, ellers må han melde afbud i aften.. Emma nyder det, hun vil så gerne sove i soveværelset, men gør det normalt ikke fordi hun snorker temmeligt voldsomt..

2 kommentarer:

Birthe sagde ...

Uhmmm hvem der bare skulle til kaffe og kage...
Stakkel Kristian ,men heldige Emma.
god weekend . Moster

MissMuffin sagde ...

Det er altså noget underligt noget du aldrig bager mere Moster, engang bagte du altid!